Du er her. #1 - Foreningswebsite > Aktiviteter > Krage / Skade jagt > Regler ved jagterne

 

Regler vedrørende krage-, skade-, due- og rævejagt i samarbejde med Taastrup Jagtforening og Høje Taastrup Kommune.

 

For at kunne deltage i fællesjagterne skal du/der:

  • Være medlem af Taastrup Jagtforening eller Taastrup Jagtforenings venner
  • Have gyldigt jagttegn
  • Være i besiddelse af grønt ID-kort udstedt af Taastrup Jagtforening
  • Være egnet apporterende hund til stede

 

Under jagten skal/må du:

  • Overholde jagtloven
  • Tage hensyn til andre som benytter områderne – luk geværet op – tag patronerne ud og fortæl gerne du kommer fra Taastrup Jagtforening, som i samarbejde med Høje Taastrup Kommune prøver at reducere antallet af skadevoldende vildt på visse kommunale grønne områder
  • Henvise til vagthavende i Vestegnens Politi er gjort bekendt med jagten, hvis du bliver kontaktet af politiet under jagten
  • Kun færdes med synligt gevær på de tildelte områder ( husk derfor etui )
  • Opsamle afskudte patronhylstre

 

Efter jagten skal du:

  • Give den ansvarlige kontaktperson besked om nedlagt vildt og hvor mange skud der er afgivet – benyt sms hvis du har forladt fællesjagten tidligere end aftalte tidspunkt for ophør

 

Husk:

  • Jagten på de kommunale områder kun må foregå med haglgevær og kraftigt luftvåben (5,5mm)
  • Pas nu godt på ved skudafgivelse – det er offentlige områder hvor der færdes mange mennesker foruden dig
  • Hvis du møder et dyr i nød du ikke selv kan håndtere så ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812