Du er her. #1 - Foreningswebsite > Støtteforening

 

Støtteforeningen Taastrup Jagtforenings venner.

 

 VEDTÆGTER .

§ 1.  NAVN.

1.  Foreningens navn er ”Støtteforeningen Taastrup Jagtforenings Venner

2.  Hjemsted er Høje Tåstrup kommune.

 § 2.  FORMÅL.

1.  Foreningens formål er primært , at sikre muligheden for at støtte Taastrup Jagtforening uden om Danmarks Jægerforbund hvis dette ønskes.  

2.  Foreningens medlemmer vil kunne finde aktiviteter via foreningens hjemmeside.

 § 3.  MEDLEMMER.

1. Der  er ikke nogle deciderede regler for , hvem der kan blive medlem af Taastrup  Jagtforenings venner. Bestyrelsen for ”Taastrup Jagtforenings venner” er  identisk med bestyrelsen for Taastrup Jagtforening.

 § 4.  KONTIGENT OG MEDLEMSKAB.

1. Der  findes 3 typer medlemskab:

Personligt medlemskab - koster 400 kr årligt.

Familiemedlemskab

Virksomhedsmedlemskab.

2.  Bestyrelsen fastsætter kontingentet , der opkræves i januar måned. Medlemskab  træder i kraft , når kontingentbetaling er registreret , og gælder fra 1. januar  til 31. december. Restkontingent refunderes ikke ved udtrædelse. Medlemskab af Støtteforeningen Taastrup Jagtforenings Venner giver ikke stemmeret ved  Tåstrup Jagtforenings generalforsamling og medlemskab giver endvidere heller  ikke mulighed for , at sidde i bestyrelsen af Tåstrup Jagtforening.

3. Ved  indtrædelse i foreningen har medlemmet krav på foreningens vedtægter.

 § 5.  OPHØR AF MEDLEMSKAB.

1.  Udmeldelse skal ske skriftligt. Ved manglende betaling sker udmeldelse  automatisk.

 § 6.  FORPLIGTELSE OG HÆFTELSE.

1.  Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer , eller bestyrelsen nogen form for personlig hæftelse.

2.  Foreningen afholder samtlige udgifter i forbindelse med foreningens aktiviteter og bestyrelsens arbejde.

3.  Foreningens midler indsættes på konto i pengeinstitut. Foreningen kan ikke optage lån.

4.  Bestyrelsen kan beslutte og igangsætte indkøb , som tilgodeser foreningens formål.

5.  Bestyrelsen redegør på den ordinære generalforsamling for de muligheder , som  foreligger i den nærmeste fremtid , samt for de økonomiske konsekvenser heraf.

6.  Bestyrelsen kan bestemme , at midler hensættes til bestemte formål. Hensatte midler indsættes på særskilt konto i pengeinstitut.

 § 7.  BESTYRELSEN.

1.  Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 5 personer , således at 2 fra bestyrelsen er på valg i ulige år og 3 er på valg i lige år.

Identisk med bestyrelsen for Taastrup Jagtforening.

2.  Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand , næstformand og kasserer samt 2  bestyrelses medlemmer.

3.  Bestyrelsen er berettiget , under ansvar over for generalforsamlingen , i  fornødent omfang at engagere eventuelt lønnet arbejde til eksempelvis revision og lignende.

4.  Bestyrelsen kan nedsætte udvalg , der kan bestå af foreningens medlemmer uden for  bestyrelsen , men udvalgsformanden skal altid være bestyrelsesmedlem. Et sådant  udvalg er rådgivende og har ikke besluttende myndighed.

5.  Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens skøn , eller når 3 bestyrelsesmedlemmer  finder det nødvendigt.

6.  Formanden leder bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3

     Bestyrelses medlemmer er til stede. Beslutningerne træffes ved  simpelt stemmeflertal.

7. Der  føres referat ved bestyrelsesmøderne. Referat tilgår alle bestyrelses medlemmer  og offentliggøres på Taastrup Jagtforenings hjemmeside.

 http://www.taastrupjagtforening.dk/venner.htm

 § 8.  VEDTÆGTSÆNDRINGER.

1.  Ændringer af foreningens vedtægter kræver , at 2/3 af foreningens

Bestyrelses medlemmer stemmer herfor. Er 2/3 AF FORENINGENS

BESTYRELSESMEDLEMMER IKKE TILSTEDE , KAN BESTYRELSEN

INDKALDE TIL NY GENERALFORSAMLING , DER SKAL AFHOLDES

SENEST  5 UGER EFTER.

Der  skal i indkaldelsen redegøres for forslaget. På den ny generalforsamling kan vedtægtsændringerne vedtages af 2/3 af de repræsenterede stemmer.

 § 9.  BESLUTNING OM FORENINGENS OPHØR.

1. Hvis  støtteforeningen ophører , tilgår eventuelt overskud efter betaling af  foreningens gæld , til Taastrup Jagtforening.

2.  Beslutning om foreningens ophør kan alene finde sted på en ekstraordinær generalforsamling.

3. Der  skal i indkaldelsen tydeligt angives , at det er det pågældende spørgsmål , som er  på dagsorden.

4. For  at være beslutningsdygtig gælder samme regler som under § 8, stk. 1.

 §  10. TVIVLSSPØRGSMÅL.

1.  Spørgsmål vedrørende forståelsen af foreningens vedtægter afgøres af  generalforsamlingen.

2. Et  eksemplar af de til enhver tid gældende vedtægter kan afhentes hos kassererens af  Taastrup Jagtforening , eller på foreningens hjemmeside

http://www.taastrupjagtforening.dk/venner.htm

Taastrup den 7. marts 2012.